top-ribbon.png
ribbon
facebook-icon.png
menu-arrow-down.png

» Strygerne

BassistCellistBratschistViolinist

Strygerne - klik og se hvad der sker

Her kan du se de fire strygeinstrumenter: violin, bratsch (også kaldet viola), cello og kontrabas. Det hedder et strygeinstrument, fordi man stryger på strengene med en bue.

Alle strygeinstrumenterne har fire strenge (nogle kontrabasser har dog fem), som er spændt ud mellem strengeholderen og stemmeskruerne. Strengene har forskellig tykkelse. De tyndeste strenge giver den lyseste tone, og de tykke strenge giver dybere toner. Strengene sidder fast oppe ved sneglen ved stemmeskruerne. Stemmeskruerne kan man dreje på, så tonens højde ændres. Det er det, man kalder at stemme instrumentet. Nogle af strygeinstrumenterne har finstemmere, som gør det nemmere at stemme. Strengene sidder hen over en såkaldt stol. Ved siden af stolen er der to f-huller, så lyden kan komme ud af instrumentet.


Nede i selve kassen står stemmestokken, som overfører svingningerne fra dækket til bagsiden af instrumentet, når man spiller. Den er ikke fastgjort men står i spænd mellem bag- og forside.

I gamle dage var strengene lavet af kattetarme, som man havde strakt, tørret og snoet. Sådan er det ikke mere. Nu bruger man fåretarme, som er omvundet med sølv eller stål. Der er også musikere, som bruger strenge, der kun er lavet af stål eller af et syntetisk materiale.

Buen er lavet af træ, og så sidder der nogle lyse hår på, som bliver spændt. Disse hår stammer fra en hests hale. For at buen bedre kan få fat i strengen og skabe lyden, gnider man hårene med harpiks
Når man stryger med buen på strengene (arco) opstår der svingninger, som giver lyden.
Man kan også knipse på strengene. Så hedder det pizzicato.

Alle strygeinstrumenterne laves også i børnestørrelse. Et vokseninstruments størrelse kaldes 1/1, og så bliver de ellers mindre og mindre: ¾, ½, ¼, 1/10, 1/16 - ja helt ned til 1/32 violiner kan man få.

Her kan du høre alle strygerne spille: >> Youtube

strygere-146.jpg Her kan du se sneglen med stemmeskruerne på et strygeinstrument

- og finstemmerne

strygere-152.jpg 

strygere-154.jpg

 
Hvis man skal spille svagt og blødt på et strygeinstrument, sætter man en sordin hen over stolen.
 


 

 

MUSIKKENS PLADS 1

9000 AALBORG

T: 98 13 19 55 (10-15)

INFO@AALBORGSYMFONI.DK

 

ANNE ROM HANSEN, PÆDAGOGISK MEDARBEJDER

ARH@AALBORGSYMFONI.DK

facebook-icon

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.